Ny podcast: Glutenfri diæt (del 2)

Vil du gerne høre mere om, hvordan du opbygger en glutenfri diæt og samtidig sikrer, at din krop får alle de nødvendige næringsstoffer?

Glutenfri diæt – sundt og billigt

Nu kan du lytte med på episoden ’Glutenfri diæt – sundt og billigt (del 2)’  hvor vi fortsætter snakken med klinisk diætist Rikke Ryberg. Vi ser nærmere på, hvordan du på en let og billig måde kan få de bedst mulige produkter med hjem fra dine indkøbsture, og Rikke deler ud af sine gode råd og personlige erfaringer omkring hverdagen med glutenfri mad.

Sidst men ikke mindst besvarer vi spørgsmål fra vores brevkasse – om hvordan du får nok fibre i din kost, og hvordan du bedst kan forholde dig, hvis du både har cøliaki og overvejende spiser vegetarisk.

Lyt med her eller via Apple podcastSpotify eller Google podcast.

Medvirkende

  • Rikke Ryberg, klinisk diætist
  • Chipo Marisa Petersen, vært og ansat i Dansk Cøliaki Forening

Om podcasten

Ung med cøliaki er en podcast om hverdagslivet med cøliaki. I podcasten møder du forskellige unge mennesker, som deler ud af deres erfaringer og sammen undersøger forskellige emner relateret til ungdomslivet med cøliaki.

Podcasten er primært lavet til dig, der måske selv er ung med cøliaki, eller bare godt kunne tænke dig et indblik i, hvordan det er at leve med cøliaki. Alle aldre kan selvfølgelig lytte med.

Podcasten er produceret af Dansk Cøliaki Forening med støtte fra TrygFonden.

Læs mere om podcasten her.