Følgesygdomme

Ubehandlet cøliaki øger risikoen for en række følgesygdomme, uanset om du har symptomer eller ej. Du risikerer malabsorption, hvilket betyder nedsat optagelse af madens næringsstoffer i tarmen.

Blandt de kendte følgesygdomme er blodmangel (anæmi), knogleskørhed (osteoporose) og kræft (sjældent).

En konsekvens af ubehandlet cøliaki er, at det kan være sværere at blive og forblive gravid. Hvis du har oplevet, at det er svært at blive gravid og flere gange har oplevet spontane aborter eller dødfødsler, kan du tale med din læge, om du bør testes for cøliaki.