Find svar på ofte stillede spørgsmål

Cøliaki

Klassiske symptomer på cøliaki er træthed, mavesmerter, diarré, oppustet mave, ledsmerter m.v. Symptomerne varierer imidlertid rigtig meget fra person til person. Nogle har nærmest ingen symptomer, andre har måske lidt tør hud, er trætte og taber sig.

Læs mere om symptomer og risikofaktorer.

Hvis du oplever symptomer, der ikke har en anden naturlig forklaring, skal du kontakte din læge og fortælle, at du har symptomer, der tyder på cøliaki. Lægen tager en blodprøve, som vil vise, om du har cøliaki-antistoffer i blodet, og også om du har nogle mangeltilstande, f.eks. vitaminmangel. Hvis symptomer og resultaterne af blodprøven viser tegn på cøliaki, skal du henvises til en mave-tarm-afdeling, som foretager en gastroskopi, hvor der tages små biopsier (vævsprøver) af tyndtarmen. Biopsierne studeres i mikroskop for endeligt at afklare, om der er tegn på cøliaki.

Børn med symptomer og et højt niveau af antistoffer i blodprøverne, kan ofte diagnosticeres uden gastroskopi.

Læs mere om diagnosticering.

Der kan altså være stor forskel på såvel symptomer som udredning. Start altid med en dialog med lægen om symptomer og risikofaktorer.

OBS! Husk, at hvis du skal udredes for cøliaki, skal du spise glutenholdigt!! Hvis du begynder på glutenfri kost, før diagnosen er stillet, er der risiko for falsk negative prøver.

Ja, ubehandlet cøliaki øger risikoen for knogleskørhed. Ubehandlet cøliaki nedsætter tarmens evne til at optage vigtige næringsstoffer som vitaminer og mineraler, og mangeltilstanden kan over tid føre til knogleskørhed. Derfor er knogleskørhed også et blandt mange andre symptomer, som kan være tegn på cøliaki. Både voksne og børn kan udvikle knogleskørhed.

Har du udviklet knogleskørhed, skal du tale med lægen om, hvilken behandling og opfølgning der er den rigtige for dig.

Ja, har man cøliaki, er der en lidt større risiko for at have en anden autoimmun sygdom, som f.eks. type 1-diabetes eller en stofskiftesygdom.

Cøliaki eller glutenintolerans bliver af og til kaldt glutenallergi. Cøliaki er dog ikke en fødevareallergi med allergiske reaktioner. Cøliaki er en autoimmun tarmsygdom med symptomer, som adskiller sig fra allergiske reaktioner. Der findes ikke en egentlig glutenallergi.

Hvedeallergi er heller ikke hverken cøliaki eller glutenallergi, men en fødevareallergi, hvor man skal undgå alle dele af hvede (altså også glutenfri hvedestivelse), mens man godt kan tåle rug og byg.

Både cøliaki og fødevareallergi behandles ved at undgå de fødevarer, der udløser sygdommen. Symptomer på fødevareallergi kan i forskellig grad lindres eller behandles med medicin.

Du kan læse mere om fødevareallergi og få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark.

Nej, cøliaki er en kronisk – det vil sige livslang – sygdom. Cøliaki behandles ved at spise 100 % glutenfrit resten af livet.

Dermatitis herpetiformis eller ‘cøliaki i huden’ er et stærkt kløende udslæt med små blærer. De fleste med dermatitis herpetiformis har også cøliaki med en påvirket tyndtarm.

Behandlingen er den samme: Glutenfri kost. Symptomerne i huden kan afhjælpes med et særligt hudplejemiddel, men symptomerne forsvinder i de fleste tilfælde efter et stykke tid på glutenfri kost.

Diagnosen cøliaki stilles ud fra en samlet vurdering af symptomer, blodprøver og biopsier (vævsprøver).

Husk, at en forudsætning for at stille en diagnose er, at man spiser gluten i en periode op til undersøgelserne, ellers kan diagnosen ikke stilles med sikkerhed.

Mistanke om cøliaki opstår som regel, fordi man har symptomer, eller fordi nære familiemedlemmer får diagnosen. Læs mere om symptomer her.

Første skridt er en blodprøve, der måler indholdet af cøliakiantistoffer. Hvis blodprøven og andre symptomer taler for det, er næste skridt at tage biopsier fra tyndtarmen. Biopsien tages ved en gastroskopi hos en speciallæge, ofte på et hospital. Biopsierne undersøges i et mikroskop, hvor lægen kan se, om tarmen er beskadiget, og stille en diagnose.

For børn kan diagnosen i nogle tilfælde stilles på baggrund af symptomer og blodprøver – altså uden gastroskopi.

Læs mere om diagnosen her.

Ja, cøliaki er arveligt, og det er ikke usædvanligt, at mere end én i familien har cøliaki.

Lægerne regner med, at risikoen for at få cøliaki er 10-15 %, hvis andre i familien har cøliaki. Derfor anbefales det, at forældre, børn og søskende til en nydiagnosticeret også undersøges for cøliaki.

Cøliaki bliver diagnosticeret hos både børn og voksne. Omkring to tredjedele er kvinder eller piger.

Vævstyperne HLA-DQ2 eller HLA-DQ8 disponerer for cøliaki. En tredjedel af danskerne har en eller begge disse vævstyper, så diagnosen cøliaki kan ikke stilles alene på baggrund af vævstypebestemmelse. Omvendt kan cøliaki afvises, hvis man ikke er genetisk disponeret for sygdommen.

Cøliaki udløses af glutenholdige fødevarer.

Livet med cøliaki

Nej, ikke nødvendigvis.

Cøliakiforeninger i nogle lande anbefaler vaccinationer mod f.eks. pneumokokker, når man er diagnosticeret med cøliaki.

Sundhedsfagligt Råd (SFR) anbefaler ikke, at personer med cøliaki bliver vaccineret hyppigere end resten af befolkningen, men henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vaccinationer.

SFR henviser til eksperterne i den arbejdsgruppe, der udarbejder Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologis guidelines for diagnostik, behandling og kontrol af cøliaki. Arbejdsgruppen mener ikke, at der er videnskabelig evidens for et fast tilbud om bestemte vacciner til personer med cøliaki.

SFR tilføjer, at behovet for en vaccination altid afhænger af en konkret vurdering hos den praktiserende læge. Følgesygdomme, der kan være en konsekvens af cøliaki, bør indgå i lægens samlede vurdering.

Pneumokok-vaccine

Siden 2007 er alle børn blevet tilbudt pneumokok-vaccinen. I øjeblikket er pneumokok-vaccine gratis for særligt sårbare grupper, herunder alle over 65 år.

Glutenfri kost

Bagepulver indeholder typisk stivelse, for eksempel majsstivelse eller kartoffelstivelse. De mest gængse mærker på det danske marked er glutenfri. Læs dog altid varedeklarationen.

Til drys på morgenmadsprodukter mv. kan f.eks. anvendes Sylliflor https://biodanepharma.com/shop/4-sylliflor/
Til bagning kan man fortsætte med sin almindelige FiberHusk (så længe man bager til brød-kernetemperatur på 98 grader, som brød skal have. Det er den samme hygiejneanbefaling som ved anden risiko for salmonella) eller købe loppefrøskaller fra f.eks. urtekram: https://www.urtekram.dk/Foedevarer/bagning/loppefroskaller/

Ja, spelt er en hvedesort og indeholder gluten. Læs mere i afsnittet ‘Hvad er gluten?’

Soja eller sojabønner er naturligt glutenfri. Soja skal være fremhævet i varedeklarationer, fordi det er et allergen. Hvis du ikke har allergi overfor soja, kan du altså roligt indtage produkter med soja.

Soja og sojasauce bliver af og til forvekslet. Handler det om sojasauce, skal du være opmærksom, da en del sojasauce indeholder både soja og hvede. Kig efter sojasauce kun med soja.

Læs altid varedeklarationen på produkter med flere ingredienser grundigt

Sennepsfrø og sennepsmel er naturligt glutenfri.

Færdigrørt sennep er blandt andet fremstillet af malede sennepsfrø. Mange mærker af sennep er naturligt glutenfri, også selvom de ikke er mærket glutenfri. Der kan dog være tilsat gluten til sennep. Læs altid varedeklarationen.

Karry er et blandingskrydderi, altså sammensat af flere forskellige krydderier. Krydderiblandinger kan være tilsat et glutenholdigt fyldstof.

Du kan finde karry uden gluten mange steder. Men læs altid varedeklarationen.

Her kan det være en god idé at være opmærksom på restauranter, caféer osv., som anvender karry.

Kanel er et naturligt glutenfrit krydderi, og vi kender ikke til nogen sammenhæng mellem cøliaki og kanel. Vi anbefaler dog, at du altid læser varedeklarationen omhyggeligt for at tjekke, om der er tilsat andet end kanel.

Gluten Substitute eller Glutenfri Gluten indgår som ingrediens i nogle bageopskrifter. Produkterne er efterhånden svære at finde på markedet.

Som alternativ kan du bruge f.eks. guargummi (guar gum) eller xanthangummi (xantham gum). Følg anvisningerne på emballagen for at beregne mængden, du skal anvende i dit bagværk.

Ærtemel, sennepsmel, sojamel, kikærtemel, linsemel og tilsvarende malede fødevarer kan være årsag til forvirring, da mange forbinder ‘mel’ med hvedemel. Alle de nævnte meltyper er heldigvis glutenfri.

Mel er ganske enkelt fint- eller groftmalede kerner eller andre råvarer, som f.eks. tørrede ærter. Derfor skal man lægge mærke til to ting:

  • Hvilken råvare er der tale om?
  • Hvad står der ellers på ingredienslisten?

F.eks. er sojamel glutenfrit, da soja er naturligt glutenfrit (se også ‘Er der gluten i soja?’). Læs dog altid ingredienslisten grundigt på sammensatte fødevarer.

Alle allergener er fremhævet (med fed, kursiv eller understregning) i ingredienslisten, så sojamel skal være fremhævet, fordi råvaren soja er et allergen – men uden gluten.

Gær er naturligt glutenfrit. Hvis du plejer at bruge Malteserkors Bagegær, kan du roligt fortsætte. Det er lavet på sukkerroer og er fuldstændigt glutenfrit. Du kan læse mere om gær og allergi og overfølsomhed her.

Gluten er et protein, der findes naturligt i hvede, rug, byg og almindelig havre.

Alle hvedesorter indeholder gluten, også spelt, emmer, durum, enkorn, kamut og urhvede.

Havre er naturligt glutenfrit, men almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af glutenholdige kornsorter fra marken eller pakkeriet og er ikke glutenfri. Der findes glutenfri havre, som er dyrket og pakket adskilt fra andre kornsorter.

Alle typer af mel og korn af de nævnte kornsorter indeholder gluten, f.eks. hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, perlespelt, grahamsmel, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, rugmel, rugkerner, rugflager, byggryn, perlebyg, bygmalt, havregryn, havremel, havreklid og det forholdsvis nye produkt havreris (undtaget de glutenfri havreprodukter).