Faglig viden og indsigt
Dansk Cøliaki Forening tilbyder løbende faglige oplæg om cøliaki, glutenfri kost og nye forskningsresultater.
Eksempler på oplæg:
- Cøliaki fra diagnose til opfølgning: Hvad er cøliaki, hvilken risiko indebærer ubehandlet cøliaki, og hvordan bør sygdommen følges op?
- Mave-tarm-sygdomme: Hvad sker der i mave-tarm-systemet, og hvorfor har jeg stadig symptomer, selvom jeg er helt glutenfri?
- Glutenfri kost: Hvor er de skjulte fælder, og hvordan spiser jeg både sundt, varieret og godt på glutenfri diæt?
- Cøliaki og mental sundhed: Lær at forstå typiske reaktionsmønstre på at få en kronisk sygdom, og hvordan du bedst håndterer de udfordringer, sygdommen kan føre med sig i hverdagen.
- Forskning i cøliaki: Få ny viden og indsigt i, hvor forskningen bevæger sig hen.
Vores webinarer varer typisk 1-1½ time og starter med et fagligt oplæg. Bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål.
Hvem står for oplæggene?
Oplægsholderne er læger, kliniske diætister, psykologer og andre relevante faggrupper. Du kan blandt andet møde flere medlemmer fra Dansk Cøliaki Forenings Sundhedsfaglige Råd og fra Cøliakirådgivningen, som alle arbejder med cøliaki til daglig.
Hvem kan deltage?
Webinarerne er både for dig, der er helt ny med cøliaki, og dig, der har levet med cøliaki i længere tid.
Dine spørgsmål er med til at gøre oplæggene levende og relevante for alle, der ser med.
De faglige webinarer er gratis og forbeholdt medlemmer.
Find de aktuelle faglige arrangementer i kalenderen, hvor du også melder dig til.
Digitalt kursus: Ny med cøliaki
Se eller gense 3 faglige webinarer for nydiagnosticerede. Find dem under medlemsfordele på Din medlemsside.