FAQ Test

Cøliaki

Det er ikke nogen tydelig evidens for at en bestemt kost, eller andre tiltag, kan forebygge cøliaki.

Du kan give dit barn fast føde, når det er mellem 4-6 måneder og langsomt introducere mad med gluten i små portioner som grød og brød samt amme fuldt indtil 6 måneders-alderen. Forskning viser, at det er ingen fordel af udsætte introduktion af glutenholdig mad.

 

Der er ikke noget medicin, som du kan tage på nuværende tidspunkt. Der er mange forskellige forsøg undervejs, fx ønsker speciallægerne at udvikle medicin, der beskytter mod forurening med gluten, altså når du er uheldig og får gluten ubevidst på trods af din diæt. Der har også været forsøg på at lave en vaccine mod cøliaki, men det er ikke lykkedes. Det vil sige, at eneste behandling er glutenfri kost.

Refraktær cøliaki er karakteriseret ved, at symptomer på cøliaki bliver ved eller vender tilbage (typisk diarré og vægttab), og at der er tegn på malabsorption og villusatrofi (fimrehårene i tyndtarmen er ødelagt) trods strengt glutenfri diæt i mindst 12 måneder. Refraktær cøliaki er sjælden – der er ikke præcise tal, men lægerne skønner, at måske 1-4 % af personer med cøliaki udvikler refraktær cøliaki. Patienter med refraktær cøliaki bør altid udredes og behandles på en specialafdeling. En vigtig del af udredningen er, at det er udelukket, at patienten (måske ubevidst) indtager gluten.

Cøliaki eller glutenintolerans bliver af og til kaldt glutenallergi. Cøliaki er dog ikke en fødevareallergi med allergiske reaktioner. Cøliaki er en autoimmun tarmsygdom med symptomer, som adskiller sig fra allergiske reaktioner. Der findes ikke en egentlig glutenallergi.

Hvedeallergi er heller ikke hverken cøliaki eller glutenallergi, men en fødevareallergi, hvor man skal undgå alle dele af hvede (altså også glutenfri hvedestivelse), mens man godt kan tåle rug og byg.

Både cøliaki og fødevareallergi behandles ved at undgå de fødevarer, der udløser sygdommen. Symptomer på fødevareallergi kan i forskellig grad lindres eller behandles med medicin.

Du kan læse mere om fødevareallergi og få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark.

Nej, cøliaki er en kronisk – det vil sige livslang – sygdom. Cøliaki behandles ved at spise 100 % glutenfrit resten af livet.

Dermatitis herpetiformis eller ‘cøliaki i huden’ er et stærkt kløende udslæt med små blærer. De fleste med dermatitis herpetiformis har også cøliaki med en påvirket tyndtarm.

Behandlingen er den samme: Glutenfri kost. Symptomerne i huden kan afhjælpes med et særligt hudplejemiddel, men symptomerne forsvinder i de fleste tilfælde efter et stykke tid på glutenfri kost.

Ja, cøliaki er arveligt, og det er ikke usædvanligt, at mere end én i familien har cøliaki.

Lægerne regner med, at risikoen for at få cøliaki er 10-15 %, hvis andre i familien har cøliaki. Derfor anbefales det, at forældre, børn og søskende til en nydiagnosticeret også undersøges for cøliaki.

Cøliaki bliver diagnosticeret hos både børn og voksne. Omkring to tredjedele er kvinder eller piger.

Vævstyperne HLA-DQ2 eller HLA-DQ8 disponerer for cøliaki. En tredjedel af danskerne har en eller begge disse vævstyper, så diagnosen cøliaki kan ikke stilles alene på baggrund af vævstypebestemmelse. Omvendt kan cøliaki afvises, hvis man ikke er genetisk disponeret for sygdommen.

Cøliaki udløses af glutenholdige fødevarer.

Livet med cøliaki

Alle indpakkede fødevarer skal have en ingrediensliste, hvis der er mere end en ingrediens. Den ingrediens der er mest af skal stå først og så kommer resten af ingredienserne i rækkefølge efter faldende vægt. Allergener som fx hvede skal stå fremhævet med fed skrift. Gluten skal altid fremgå i ingredienslisten, men hvis der fx er anvendt et glutenholdigt kornprodukt, er det det specifikke kornprodukt, der er anvendt, der bliver skrevet. Derudover skal det være tydeligt, hvor en ingrediens stammer fra, fx skal producenten skrive couscous (hvede), da ikke alle formodes at vide, at couscous er lavet af hvede. Vær opmærksom på at samme fødevare kan ændre indhold, hvis producenten har udviklet sin vare.

GLUTENFRI  betyder af fødevarens indhold af gluten er under 20 mg/kg og kan tåles af de fleste personer med cøliaki. Det betyder, at disse fødevarer ikke skønnes at give skader på tarmslimhinden, idet forskerne har undersøgt, at et dagligt indtag af under 10 mg gluten om dagen er sikkert.

 

Gluteostop sælges som kosttilskud på det danske marked, og  markedsføres som medicin, indeholdende et særligt enzym, der kan nedbryde spor af gluten. Ifølge speciallægerne, der rådgiver os, er Gluteostop er ikke nogen kur mod uheld med gluten. Der er ikke lavet nok forskning på produktet til at anbefale det til personer med cøliaki.

Det kan være en god ide at investere i en foodprocessor eller lignende, der gør madlavningen hurtigere. At købe ind i de butikker, der har en samlet en hylde med glutenfrie produkter eller at finde et fast sted på at handle på internettet. Planlægning kan bevirke, at du ikke kommer ud i udfordrende situationer med kost og helbred.  Kontakt gerne vores kliniske diætister.

Der er en lille risiko for, at din evne til at blive gravid bliver påvirket, hvis du er kvinde og har en ubehandlet cøliaki.

Sammenhængen mellem ubehandlet cøliaki og nedsat fertilitet er ikke fundet, det er nærliggende at tro, at det skyldes mangel på næringsstoffer, men studier har ikke bekræftet dette.

Hvis du har oplevet ufrivillige aborter, er det en god ide at gå til lægen for at blive tjekket for cøliaki.

Du kan få en mentor her i foreningen og se i vores kalender for møder med ligesindede.

Nej, ikke nødvendigvis.

Cøliakiforeninger i nogle lande anbefaler vaccinationer mod f.eks. pneumokokker, når man er diagnosticeret med cøliaki.

Sundhedsfagligt Råd (SFR) anbefaler ikke, at personer med cøliaki bliver vaccineret hyppigere end resten af befolkningen, men henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vaccinationer.

SFR henviser til eksperterne i den arbejdsgruppe, der udarbejder Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologis guidelines for diagnostik, behandling og kontrol af cøliaki. Arbejdsgruppen mener ikke, at der er videnskabelig evidens for et fast tilbud om bestemte vacciner til personer med cøliaki.

SFR tilføjer, at behovet for en vaccination altid afhænger af en konkret vurdering hos den praktiserende læge. Følgesygdomme, der kan være en konsekvens af cøliaki, bør indgå i lægens samlede vurdering.

Pneumokok-vaccine

Siden 2007 er alle børn blevet tilbudt pneumokok-vaccinen. I øjeblikket er pneumokok-vaccine gratis for særligt sårbare grupper, herunder alle over 65 år.

Glutenfri kost

Cider, vin og alkohol er glutenfri, vodka er fx glutenfri, uanset hvad det er lavet på.

Destilleret alkohol indeholder kun gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen og i så fald skal produktet mærkes med “indeholder hvede, byg, rug eller havre”. Det kan fx være hvis der er tilsat smagsforstærkere, men ofte er det i små mængder.

Eksperterne er enige om, at det ikke kan lade sig gøre, at gluten bliver en del af destilleret alkohol, da det ikke føres videre til dampen i destillationsprocessen.

Drømmer du om et større glutenfrit udvalg, eller kan du pludselig ikke længere købe det gode glutenfri brød? Der kan være flere grunde til, at udvalget er som det er. Først og fremmest handler det om efterspørgsel. Hvis supermarkederne ikke kan sælge tilstrækkeligt af en vare, så vil den i sidste ende forsvinde fra hylderne. Hvis du pludselig ikke længere kan købe et populært brød, kan det skyldes, at producenten er holdt op med at producere brødet.

Det bedste, du kan gøre, er at spørge supermarkedet. Tal med bestyreren eller den medarbejder, der er ansvarlig for de glutenfri produkter. Dialogen kan være med til at skabe opmærksomhed om det behov, personer med cøliaki har for glutenfri fødevarer, og medarbejderne bliver mere motiverede for at følge med i udviklingen på det glutenfri marked.

En anden mulighed er at henvende sig direkte til supermarkedskædernes forbrugerservice enten med et ønske om konkrete produkter eller et generelt ønske om et større glutenfrit udbud. Du finder de største supermarkedskæders kundeservice her (nogle steder kan du klikke dig videre til den enkelte kæde eller til spørgsmål til varesortimentet):

Coop (SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, Coop 365, Irma)

Salling Group (Bilka, Føtex, Netto)

Rema 1000

Dagrofa (Meny, Spar, min købmand, Letkøb)

Løvbjerg

Lidl

Coop.dk MAD

Nemlig.com

Hvis du lige er blevet diagnosticeret med cøliaki og ikke har spist glutenfri kost tidligere, kan du opleve problemer med at fordøje laktose, som er mælkesukker.  Det skyldes, at enzymet som spalter laktose findes i tarmslimhinden, som jo er skadet af, at du har spist glutenholdig kost.  Hvis laktose ikke spaltes, optages det ikke i tyndtarmen, men passerer videre til tyktarmen, og bliver der næring for tarmbakterierne, som producerer kuldioxid(CO2) og giver luftgener, smerter og diarre. Det er ikke alle, der har problemer med laktose, og når du har spist glutenfrit i en periode, vil tarmslimhinden bedres, og du vil sikkert opleve, at du kan spise laktose uden problemer.

 

 

 

Når du oplever at din glutenfrie kost ikke hjælper på alle dine gener, kan der være en lille mulighed for , at du kan få gavn af LOW FODMAP-diæt, som ofte bliver brugt som kostbehandling af irritabel tyktarm. Symptomer på irritabel tyktarm minder om nogle af symptomerne på cøliaki, fx diarre, forstoppelse, kvalme, oppustethed og mavesmerter.

LOW FODMAP = ( Lavt indhold af fermenterbare oligo-, di-, monosakkarider og polyoler) har et lavt indhold af bestemte kulhydrater, som indgår i en række fødevarer, især bestemte typer frugt og grønt. Disse frugter/grøntsager er svære at fordøje for nogle mennesker, som kan opleve symptomer, som minder om cøliaki. Udfordringen ved diæten er at finde ud af, hvilke frugter og grønsager, der forårsager symptomer. Det er en god ide at tale med en diætist eller læge, om der er nye fødevarer, som du skal undgå, idet det påvirker din variation af kosten.

Forskere har for nylig lavet et kort studie, hvor man i 4 uger testede, om LOW FODMAP diæt havde en effekt på personer med cøliaki, som havde vedvarende mavetarmsymptomer. Disse personer havde holdt glutenfri diæt i et år og  havde normale blodprøver samt slimhindeforhold i tarmen. Det viste sig, at personer der fik LOW FODMAP-diæt havde mindre diarre og færre mavesmerter. Forskerne anbefaler ikke, at personer med  spiseforstyrrelser at forsøge sig med LOW FODMAP-diæt.

En fødevare der indeholder under 20 mg/gluten pr kg må kalde sig glutenfri og er sikker at spise for langt de fleste med cøliaki. ”Spor af” betyder, at der ikke er grænseværdier for, hvor meget gluten der er i produktet, det vil sige, der kan over eller under 20 mg/kg.  Spormærkningen er frivillig, der kan altså forekomme spor af gluten i fødevarer, der ikke er mærket med ”spor af”. Nogle producenter mærker med ”spor af” for en sikkerheds skyld, det er vildledende, hvis der ikke er en risiko for gluten.

Der er lavet en ny dansk undersøgelse, hvor man har sammenlignet fødevarer uden glutenholdige ingredienser mærket med ”spor af gluten” med fødevarer uden glutenholdige ingredienser, der ikke var mærket med ”spor af gluten”. Her viste resultaterne, at der ikke var den store forskel på forurening med gluten. Konklusionen var, at mærkningen med ”spor af” ikke var til gavn for personer med cøliaki.

 

Det er en god ide at planlægge dine måltider, så du ved, at du får ca. 75 mg fuldkorn om dagen og får protein til hvert måltid. De glutenfrie fuldkorn finder du i:

  • glutenfri havre
  • fuldkornsmajsmel
  • rismel
  • hirse
  • sorghum
  • røde og brune ris.

Du kan også anvende flager af de forskellige korn. Protein er ligeledes meget mættende, og her kan du f.eks. fokusere på dit indtag af på bønner, linser, kikærter, boghvede, quinoa, fisk, æg og kød. At bruge HUSK loppefrøskaller, som fiberkilde, ovenpå din mad eller drikke det i et glas vand giver en følelse af mæthed, men der er ingen næring i HUSK. Se eventuelt afsnit om mættende kost her https://coeliaki.dk/glutenfri-kost/

At have et lager af snacks på din arbejdsplads, i din bil eller taske kan forebygge et spontant indkøb og utilsigtet indtagelse af glutenholdig mad. Fødevarer skal kunne holde til høje temperaturer om sommeren. Ideer hertil kunne være:

  • diverse snackbars
  • glutenfri fuldkorns-granola
  • frugtstænger
  • nødder og mandler
  • glutenfrit knækbrød
  • majs- ris- eller chufakiks (jordmandel/knold)
  • vakuumpakket glutenfrit brød
  • portionspakker af marmelade eller lignende
  • En hjemmelavet grovbolle, fx hirsebolle med gulerødder/kerner/rosiner

Se vores kort over restauranter og fastfood. Spisestederne er angivet af vores medlemmer. Det er en god ide altid have en portion hjemmelavet mad i fryseren og en snack i tasken.  Husk at der er lovgivet om, at alle der sælger mad, skal kunne angive, hvad der er i fødevaren. Vi har kendskab til, at McDonald´s og Burger King tilbyder glutenfrit brød til burger. 7-Eleven har også en del glutenfrie varer, salater og lignende.

Glutenfri hvedestivelse er renset hvedestivelse med et indhold af gluten på højst 20 mg pr. kg. Hvedestivelse skal tydeligt være mærket med “glutenfri” på ingredienslisten. De fleste med cøliaki tåler glutenfri hvedestivelse. Nogle mennesker med cøliaki oplever at reagere på glutenfri hvedestivelse, men det kan have andre årsager end gluten. Selv om du godt kan tåle glutenfri hvedestivelse, er der især 2 grunde til at holde indtaget af hvedestivelse nede.

  • Hvedestivelse er ikke et særligt sundt produkt . Det kan være en god ide at undgå for mange produkter med et højt indhold af dette, glutenfri eller ej.
  • Grænsen på 20 mg/kg  er en relativ grænse. Den er fastsat, så det i praksis er meget svært at indtage så meget gluten, at det skader tarmen. Spiser du mange fødevarer med glutenfri hvedestivelse, kan det være en god idé at begrænse mængden og måske skifte nogle af produkterne ud med naturligt glutenfri produkter. Ellers kan du måske få cøliakisymptomer.

Alle EU-lande skal oplyse om allergener, der ikke er  pakket ind, enten mundtligt eller skriftligt. Det vil sige, at bageren og kokken/tjeneren på restauranten skal kunne oplyse om indhold af gluten i de fødevarer, de sælger. Hvis de ikke ved det, kan du gøre dem opmærksom på, at der er lovgivet om dette.

Ja angivelsen ”glutenfri” betyder, at fødevaren indeholder højst 20 mg gluten pr. kg. Så du skal indtage meget store mængder af fødevaren for at overskride din grænse for, hvad du kan tåle.

Ifølge speciallægerne anses et dagligt indtag under 10 mg gluten for sikkert. Forskning viser, at der ses synlige skader på tarmens slimhinde allerede ved 50 mg gluten pr dag, og skaderne forøges ved yderligere indtag af gluten. Det er et meget lille indtag sammenlignet med en almindelig dansk kost. Mange fødevarer er  heldigvis naturligt glutenfri.

Nej det er lang tid siden. I 2021 blev HUSK trukket tilbage pga. salmonella. HUSK er tilbage på markedet og er nu varmebehandlet. Derfor ser det, af denne grund, lidt mørkere ud.

Ja der er ofte gluten i øl, specielt hvis der er bygmalt og hvede i. Så du kan hurtigt drikke over den anbefalede grænse for glutenindtag på 10 mg om dagen, hvis du drikker flere øl.

Bagepulver indeholder typisk stivelse, for eksempel majsstivelse eller kartoffelstivelse. De mest gængse mærker på det danske marked er glutenfri. Læs dog altid varedeklarationen.

Til drys på morgenmadsprodukter mv. kan f.eks. anvendes Sylliflor https://biodanepharma.com/shop/4-sylliflor/
Du kan også købe loppefrøskaller fra f.eks. urtekram: https://www.urtekram.dk/Foedevarer/bagning/loppefroskaller/

Ja, spelt er en hvedesort og indeholder gluten. Læs mere i afsnittet ‘Hvad er gluten?’

Soja eller sojabønner er naturligt glutenfri. Soja skal være fremhævet i varedeklarationer, fordi det er et allergen. Hvis du ikke har allergi overfor soja, kan du altså roligt indtage produkter med soja.

Soja og sojasauce bliver af og til forvekslet. Handler det om sojasauce, skal du være opmærksom, da en del sojasauce indeholder både soja og hvede. Kig efter sojasauce kun med soja.

Læs altid varedeklarationen på produkter med flere ingredienser grundigt

Sennepsfrø og sennepsmel er naturligt glutenfri.

Færdigrørt sennep er blandt andet fremstillet af malede sennepsfrø. Mange mærker af sennep er naturligt glutenfri, også selvom de ikke er mærket glutenfri. Der kan dog være tilsat gluten til sennep. Læs altid varedeklarationen.

Blandingskrydderier som f.eks. karry er sammensat af flere forskellige krydderier. Krydderiblandinger kan være tilsat et glutenholdigt fyldstof.

Du kan finde karry og andre blandingskrydderier uden gluten mange steder. Læs dog altid varedeklarationen.

Vær særligt opmærksom, hvis du køber krydderier i løs vægt. Husk, at du altid kan bede om at få oplyst eventuelle allergener, når du køber uindpakkede varer.

Gluten Substitute eller Glutenfri Gluten indgår som ingrediens i nogle bageopskrifter. Produkterne er efterhånden svære at finde på markedet.

Som alternativ kan du bruge f.eks. guargummi (guar gum) eller xanthangummi (xantham gum). Følg anvisningerne på emballagen for at beregne mængden, du skal anvende i dit bagværk.

Ærtemel, sennepsmel, sojamel, kikærtemel, linsemel og tilsvarende malede fødevarer kan være årsag til forvirring, da mange forbinder ‘mel’ med hvedemel. Alle de nævnte meltyper er heldigvis glutenfri.

Mel er ganske enkelt fint- eller groftmalede kerner eller andre råvarer, som f.eks. tørrede ærter. Derfor skal man lægge mærke til to ting:

  • Hvilken råvare er der tale om?
  • Hvad står der ellers på ingredienslisten?

F.eks. er sojamel glutenfrit, da soja er naturligt glutenfrit (se også ‘Er der gluten i soja?’). Læs dog altid ingredienslisten grundigt på sammensatte fødevarer.

Alle allergener er fremhævet (med fed, kursiv eller understregning) i ingredienslisten, så sojamel skal være fremhævet, fordi råvaren soja er et allergen – men uden gluten.

Gær er naturligt glutenfrit. Hvis du plejer at bruge Malteserkors Bagegær, kan du roligt fortsætte. Det er lavet på sukkerroer og er fuldstændigt glutenfrit. Du kan læse mere om gær og allergi og overfølsomhed her.

Gluten er et protein, der findes naturligt i hvede, rug, byg og almindelig havre.

Alle hvedesorter indeholder gluten, også spelt, emmer, durum, enkorn, kamut og urhvede.

Havre er naturligt glutenfrit, men almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af glutenholdige kornsorter fra marken eller pakkeriet og er ikke glutenfri. Der findes glutenfri havre, som er dyrket og pakket adskilt fra andre kornsorter.

Alle typer af mel og korn af de nævnte kornsorter indeholder gluten, f.eks. hvedemel, durumhvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, perlespelt, grahamsmel, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, rugmel, rugkerner, rugflager, byggryn, perlebyg, bygmalt, havregryn, havremel, havreklid og det forholdsvis nye produkt havreris (undtaget de glutenfri havreprodukter).

Cøliaki og andre sygdomme

Ja, ubehandlet cøliaki øger risikoen for knogleskørhed. Ubehandlet cøliaki nedsætter tarmens evne til at optage vigtige næringsstoffer som vitaminer og mineraler, og mangeltilstanden kan over tid føre til knogleskørhed. Derfor er knogleskørhed også et blandt mange andre symptomer, som kan være tegn på cøliaki. Både voksne og børn kan udvikle knogleskørhed.

Har du udviklet knogleskørhed, skal du tale med lægen om, hvilken behandling og opfølgning der er den rigtige for dig.

Ja, har man cøliaki, er der en lidt større risiko for at have en anden autoimmun sygdom, som f.eks. type 1-diabetes eller en stofskiftesygdom.

Har jeg cøliaki?

Har du cøliaki, er risikoen for, at dit barn udvikler cøliaki i værste fald 14 %. Når du har cøliaki betyder det, at du har en af, eller begge af, vævstyperne HLA-DQ2 eller HLA-DQ8, hvilket dit barn så kan have arvet. Forskning har vist, at det er muligt at vurdere barnets individuelle risiko, og at risikoen er højest for de små børn. Barnets køn, alder og vævstype er de faktorer, der er mest betydningsfulde for at udvikle cøliaki. Piger og børn med visse undergrupper af vævstypen HLA-DQ2 har højest risiko.

Børn i høj risiko bør have tilbud om at blive testet tidligere i livet og oftere end børn i lavere risiko.

Forskerne har udviklet en forudsigelsesmodel, som kan bruges frem til 8 års alderen, den er dog ikke taget i anvendelse rent praktisk, idet den skal bekræftes i andre studier. Modellen går ud på, at barnet bliver testet for cøliakiantistoffer og får bestemt sin vævstype. Hvis der er negativt svar, bliver barnets risiko genvurderet med hensyn til, hvornår barnet skal testes igen. Det kan fx være efter ½, 1 eller 2 år.

 

 

Du kan anvende hjemmetest, men der er ingen grund til det, da du skal til lægen og have taget blodprøve for at bekræfte et eventuelt positivt svar.  Lægen kan også tage supplerende blodprøver, der viser, om du har svært ved at optage vitaminer og mineraler fra tarmen, som er forbundet med at have cøliaki. Det er uvist, om hjemmetesten er lige så god som en blodprøve. HUSK du skal spise gluten i 3-4 uger hver dag i en mængde, der svarer til 3 skiver glutenholdigt brød, uanset hvordan du bliver testet. Hvis du begynder på glutenfri kost før testen, kan dit testsvar blive falsk negativt. Ved positivt svar hjemme skal du derfor også fortsætte med at spise gluten.

 

 

En forudsætning for at udrede for cøliaki er, at du spiser gluten før testen. Hvis du allerede spiser glutenfrit, skal du indtage gluten 3-4 uger, før du bliver testet. Selve diagnosen bliver stillet ved en blodprøve og en kikkertundersøgelse af det første af tarmen. Diagnosen bør kunne stilles inden for nogle uger eller få måneder. Hos børn kan diagnosen i nogle tilfælde stilles ved to blodprøver og ingen gastroskopi. Desværre bliver diagnosen i mange tilfælde forlænget, fordi lægen ikke får udredt for cøliaki, selvom patienten henvender sig med symptomer og/eller risikofaktorer, som kan gøre det relevant at screene for cøliaki. Der kan være ventetid især på kikkertundersøgelse af tarmen.

 

I de tilfælde at symptomerne varer ved uden anden forklaring, og er du er disponeret pga. at dine forældre, søskende eller børn har cøliaki, vil det være meget relevant at teste igen. Det kunne være med 2-4 års interval. Har du ikke spist gluten i 3-4 uger, inden du blev undersøgt, er det en god ide at blive testet igen.  Alle har dog mulighed for at udvikle cøliaki senere, så det er ok at tale med din læge om en ekstra test. Har du familiemedlemmer med cøliaki, er der også mulighed for at tjekke din vævstype (gener) med en blodprøve. Hvis vævstypen er negativ, er det helt sikkert, at du aldrig udvikler cøliaki. En positiv vævsprøve ses hos 30-40% af befolkningen, så har du det, er der en risiko for udvikling af cøliaki.

Det er meget vigtigt, at du spiser gluten i en periode, inden du får taget blodprøver, ellers producerer kroppen ikke antistoffer mod gluten. Det er tilstedeværelsen af antistoffer, lægen blandt andet anvender for at stille diagnosen cøliaki. Du skal også spise gluten, hvis lægen senere henviser dig til en gastroskopi (kikkertundersøgelse af tarmen).

Speciallæger anbefaler, at du spiser, hvad der svarer til 3 skiver hvedebrød hver dag. Du kan også spise pizza, pasta, kiks og morgenmadsprodukter. Spis helst gluten i 2 ud af 3 måltider, gerne mere. Lægen afgør hvor længe, men 3-4 uger er formentlig nok.

Klassiske symptomer på cøliaki er træthed, mavesmerter, diarré, oppustet mave, ledsmerter m.v. Symptomerne varierer imidlertid rigtig meget fra person til person. Nogle har nærmest ingen symptomer, andre har måske lidt tør hud, er trætte og taber sig.

Læs mere om symptomer og risikofaktorer.

Hvis du oplever symptomer, der ikke har en anden naturlig forklaring, skal du kontakte din læge og fortælle, at du har symptomer, der tyder på cøliaki. Lægen tager en blodprøve, som vil vise, om du har cøliaki-antistoffer i blodet, og også om du har nogle mangeltilstande, f.eks. vitaminmangel. Hvis symptomer og resultaterne af blodprøven viser tegn på cøliaki, skal du henvises til en mave-tarm-afdeling, som foretager en gastroskopi, hvor der tages små biopsier (vævsprøver) af tyndtarmen. Biopsierne studeres i mikroskop for endeligt at afklare, om der er tegn på cøliaki.

Børn med symptomer og et højt niveau af antistoffer i blodprøverne, kan ofte diagnosticeres uden gastroskopi.

Læs mere om diagnosticering.

Der kan altså være stor forskel på såvel symptomer som udredning. Start altid med en dialog med lægen om symptomer og risikofaktorer.

OBS! Husk, at hvis du skal udredes for cøliaki, skal du spise glutenholdigt!! Hvis du begynder på glutenfri kost, før diagnosen er stillet, er der risiko for falsk negative prøver.

Diagnosen cøliaki stilles ud fra en samlet vurdering af symptomer, blodprøver og biopsier (vævsprøver).

Husk, at en forudsætning for at stille en diagnose er, at man spiser gluten i en periode op til undersøgelserne, ellers kan diagnosen ikke stilles med sikkerhed.

Mistanke om cøliaki opstår som regel, fordi man har symptomer, eller fordi nære familiemedlemmer får diagnosen. Læs mere om symptomer her.

Første skridt er en blodprøve, der måler indholdet af cøliakiantistoffer. Hvis blodprøven og andre symptomer taler for det, er næste skridt at tage biopsier fra tyndtarmen. Biopsien tages ved en gastroskopi hos en speciallæge, ofte på et hospital. Biopsierne undersøges i et mikroskop, hvor lægen kan se, om tarmen er beskadiget, og stille en diagnose.

For børn kan diagnosen i nogle tilfælde stilles på baggrund af symptomer og blodprøver – altså uden gastroskopi.

Læs mere om diagnosen her.