DCF Online i efteråret

Bag med Beate var en stor succes i foråret. Vi er tilbage med efterårsbagning og et fagligt oplæg.

DCF Online startede i foråret, da vi måtte udskyde og aflyse alle vores sociale og faglige aktiviteter i kølvandet på corona-nedlukningen.

Corona-situationen gør det fortsat svært at mødes fysisk i større omfang, så vi tilbyder også i efteråret både hyggelige og faglige aktiviteter på zoom.

Generalforsamlingen 2020 bliver også afviklet online.

Se programmet for efterårets online-aktiviteter her.

 

 

DCF Online er kommet for at blive. Langt flere medlemmer får mulighed for at deltage i aktiviteterne hjemmefra, f.eks. når hele familien kan bage med Beate Stengaard hjemme fra eget køkken.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi dropper de sociale aktiviteter, hvor medlemmerne kan mødes fysisk! Vi glæder os til at få sat gang i bageskoler, Glutenfrit Madfællesskab, og alle de andre gode aktiviteter, hvor medlemmer mødes og nye relationer kan udvikle sig.

Men online-aktiviteterne er et godt supplement, som kan samle deltagere på tværs af landet en hverdagsaften eller en lørdag eftermiddag.

Vi glæder os til at mødes online!