Har du fået hjælp hos Cøliakirådgivningen?
Hver uge svarer psykologen, de kliniske diætister, socialrådgiveren og sekretariatet på spørgsmål om
- livet med cøliaki
- glutenfri mad
- rettigheder
- diagnosticering
Hvis du eller dit barn er diagnosticeret i 2019 eller 2020 og har brugt Cøliakirådgivningen, kan du være med til at vurdere rådgivningen. Vi vil gerne høre både kritik, ros og forslag til at forbedre rådgivningen.
Du kommer til at tale med en ekstern interviewer, som ringer dig op og stiller nogle spørgsmål. Det betyder, at dine svar bliver anonymiseret i den endelige brugerundersøgelse – også over for os.
Hvis du vil være med, skriver du bare til os på post@coeliaki.dk med dit navn og telefonnummer. Så laver vi en aftale mellem dig og intervieweren.
På forhånd tak for din hjælp!