Hvordan bager jeg glutenfrit brød?

Glutenfri bagning kræver nye ingredienser og ny bageteknik. Der findes masser af opskrifter, bagebøger og bagekurser.

På Dansk Cøliaki Forenings bageskoler lærer du at bage glutenfrit. Du kommer igennem både det grove og sunde brød og de lækre kager – helt uden gluten. På bageskolen lærer du også om glutenfri råvarer og ikke mindst om bageteknik, da glutenfri bagning kræver nogle lidt andre metoder end bagning med gluten.

Da glutenfri dej skal æltes længe og grundigt, kan det være en god idé at anskaffe sig en kraftig røremaskine.