Sådan bruger du Zoom

De næste måneder kommer vi til at afvikle aktiviteter online via programmet Zoom. Zoom bruges til videokonferencer på samme måde som f.eks. Skype eller Microsoft Teams. Programmet er gratis at bruge, og du finder linket til mødet/aktiviteten i nyhedsbrevet eller i en mail, du har fået tilsendt. Sørg for at have programmet installeret i god tid inden, du skal bruge det første gang, og tjek gerne om det virker. Herunder følger en simpel guide til brugen af Zoom på enten computer eller din telefon.

Zoom på din telefon

1.  Hent appen Zoom Cloud Meetings i Appstore eller Google Play og installer den.

2. Find linket i dit nyhedsbrev/din email.

3. Tryk på linket – herefter åbner Zoom automatisk og du bliver ført direkte til din aktivitet.

 

Deltag i browser

Du kan også deltage i aktiviteten uden at have installeret appen eller programmet

1. Gå til https://zoom.us/join

2. Find linket i dit nyhedsbrev/din email.

3. Indtast mødeID´et (det er tallene til sidst i linket)

Zoom på din computer

1.  Klik her https://zoom.us/support/download og download programmet til din computer

2. Klik på den downloadede fil og følg vejledningen på skærmen og installer programmet.

3. Find linket i dit nyhedsbrev/din email.

4. Tryk på linket – herefter åbner Zoom automatisk og du bliver ført direkte til din aktivitet.