Cøliaki er en arvelig, autoimmun sygdom, som er voldsomt underdiagnosticeret. Cøliaki findes hos 1 % af befolkningen, så omkring 55-60.000 danskere har cøliaki. I 2021 var kun 16.200 diagnosticeret. Det betyder, at omkring 1 ud af 4 med cøliaki ikke er diagnosticeret.
Vigtige fakta om cøliaki:
- Symptomerne varierer stærkt og kan komme fra hele kroppen. Enkelte oplever ikke symptomer, evt. pga. tilvænning.
- Cøliaki er arveligt – omkring 10-15 % af førstegradsslægtninge udvikler også cøliaki. Derfor anbefaler speciallæger, at man altid tjekker nære slægtninge for cøliaki – uanset symptombilledet.
- Udredningen sker ud fra en samlet vurdering af symptomer, arvelighed, blodprøver og biopsier fra tyndtarmen.
- Cøliaki har ingen alder – sygdommen kan bryde ud hos både børn, voksne og ældre.
- Glutenfri diæt skal først påbegyndes, når diagnosen er endeligt stillet! Det er vigtigt, at patienten spiser gluten under udredningen, ellers kan testresultaterne være misvisende.
Nyhedsbrev for fagpersoner
Dansk Cøliaki Forening udsender årligt 2 nyhedsbreve målrettet fagpersoner. Her samler vi relevant viden, invitationer og forskningsnyheder. Tilmeld dig herunder.
Ressourcer til dig
- Symptomer på cøliaki
- Lægefaglige guidelines for børn
- Lægefaglige guidelines for voksne
- Lægehåndbogen
- Forskning