Glutenfrie Årstider

I forbindelse med udgivelsen af Karina Baagøs 'Glutenfrie årstider' tilbyder vi bogen gratis til nye medlemmer og til reduceret pris for eksisterende medlemmer.

Forfatteren skriver om bogen:

“Når et medlem i familien, får konstateret cøliaki, er det en helt ny verden, man skal lære at kende. Alt skal gennemtænkes og traditioner skal skabes på ny. Mad og traditioner, som får var en selvfølgelig, kan pludselig være en kæmpe udfordring. Det er mit håb, at Glutenfrie Årstider kan gøre de danske højtider og traditioner nemmere og bedre for alle med cøliaki i familien.

Under hver årstider i bogen har jeg givet dig mine bedste redskaber til at gøre livet nemmere med cøliaki. Man kommer nemlig langt med det rette mindset, og gode redskaber til at håndtere både sin egne tanker og andres holdninger til den glutenfrie hverdag.
Alle opskrifter er udviklet så de ligner de traditionelle brød og kager; alt det man husker fra ”gamle dage” – bare uden gluten.

I Glutenfrie Årstider finder du favoritter, som vi ofte savner i glutenfri udgave. Alle opskrifter er lavet, så hele familien har lyst til at spise med – cøliaki eller ej. I bogen bliver du guidet igennem hele året og de danske klassikere i glutenfrie udgaver, og du får mine bedste råd til en god hverdag og bedre højtider med cøliaki. Med Glutenfrie Årstider er det slut med at savne eller føle sig udenfor!”

 

Om forfatteren

Karina Baagø er mor til et barn med cøliaki og har siden 2016 arbejdet professionelt med glutenfri bagning, opskriftudvikling og rådgivning om glutenfri livsstil. I sit arbejde kombinerer hun sin uddannelse i ernæring og sundhed og sine personlige erfaringer fra hverdagen med glutenintolerance.

Karina Baagø er også forfatter til bestselleren Knæk Koden til Glutenfrit Brød. Du kan læse mere på www.karinabaagoe.dk.