Vi har i 2024 lavet en aftale med Anelise Severinsen, som mange vil kende fra Den store bagedyst, om 8 bagekurser fordelt over det meste af landet. Lørdag d. 18. maj sker det i Århus.
Anelise har selv to børn med cøliaki, og har derfor specialiseret sig i glutenfri bagning. På bagekurserne vil hun give os sine bedste tricks til glutenfri bagning og lære os ca. 4 opskrifter. På programmet vil både være lyst brød og rugbrød til hverdagsbrug og så et par kager eller andet til mere festlige lejligheder.
Medlemmer og ledsagere i alle aldre (dog over 10 år), både mere og mindre øvede er velkomne. Hvert kursus varer ca. 5½ time, og der vil også være tid til at smage på det bagte og udveksle erfaringer og gode råd med hinanden.
Kurset d. 18. maj finder sted på i FOF Århus' køkken Hans Hartvig Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus i tidsrummet 11-16.30.
Prisen for medlemmer er 400 kr for voksne og 300 kr for børn (10-18 år) og for ikke-medlemmer 800 kr for voksne og 500 kr for børn.
OBS: Vidste du, at hele din husstand kan blive familiemedlemmer af DCF og dermed deltage til medlemspris. Se her, hvordan du gør.
Arrangement
Tidspunkt: 18-05-2024 11:00