❮ Tilbage til Arrangementer

Foredrag med Dennis Sandris Nielsen: Mad og sundhed set fra dine tarme (Kbh)

Hvordan påvirker tarmsystemet vores liv? Hvad betyder tarmmikrobiomet for, om vi udvikler overvægt, astma eller cøliaki? Kan man manipulere med sit tarmsystem?

Samspillet mellem mennesket og vores tarmmikrobiom har stor betydning for vores sundhed, men også for udvikling af en række sygdomme. Vores kost er den største enkeltfaktor i forhold til sammensætningen af vores tarmmikrobiom, men også mange andre miljøfaktorer spiller ind.

Med dette foredrag ser professor Dennis Sandris Nielsen nærmere på disse faktorer, deres betydning for sundhed og sygdom – han kigger også på hvordan vi, ved hjælp af målrettet tarmmikrobiom-manipulering, (måske) kan påvirke denne udvikling, og kaster undervejs også et blik på cøliaki.

 

Professor Dennis Sandris Nielsen er professor på Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. Han forsker og underviser i samspillet mellem vores kost, tarmens mikroorganismer og sundhed.

-

Pris og tilmelding:

Arrangementet finder sted tirsdag d. 29. august kl. 17-18.30 på Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40, lokale A2-70.04.

Arrangementet er for voksne over 16 år. Prisen er 50 kr. for alle og inkluderer en glutenfri sandwich og en vand.

Tilmelding sker her på siden indtil 22/8. Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive til kbh@coeliaki.dk.

Arrangement

Tidspunkt: 29-08-2023 17:00

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.