❮ Tilbage til Arrangementer

Madworkshop for unge (18-30 år) - Århus

Vi er glade for at kunne byde velkommen til madworkshoppen 'Glutenfri frokost på farten’. En helt ny version af vores madworkshops udviklet i samarbejde med Beate Stengaard Sørensen, som du måske kender fra Den Store Bagedyst. Madworkshoppen er for alle unge med cøliaki i alderen 18-30 år.

På madworkshoppen introducerer Beate dig til en række af nemme og budget-venlige frokost-løsninger, som du let selv kan kombinere og sammensætte.

-

Så synes du nogle gange, det kan være svært eller uoverskueligt at lave glutenfri mad, du kan have med på farten? Savner du inspiration til madpakkeindhold, der er nemt at lave og til at betale? Så er du velkommen på denne nye madworkshop. Vi har sammensat et udvalg af lækre og smagfulde retter, som du kan tage med dig på de lange dage på studie, arbejde el når du rejser. 

Udover at få en masse ny inspiration til den glutenfri frokost, er madworkshoppen også en mulighed for at møde andre unge med cøliaki i dit nærområde. På workshoppen vil der være god tid til at snakke sammen og udveksle ideer og tanker om en glutenfri hverdag og nyde den gode mad, når vi slutter af med at spise middag sammen.  

-

Lidt om Beate Sørensen

Beate er 29 år og er bosat i Aalborg med sin mand og lille datter. Hun er en ægte madentusiast med en kreativ tilgang til madlavning. Hun fik diagnosticeret cøliaki som 21-årig og har siden da specialiseret sig i at bage og lave mad glutenfrit. 

Beate vil ikke gå på kompromis med smag i sin madlavning og leder altid efter måder at springe over, hvor gærdet er lavest. Du kan se mere om Beate på hendes Instagram-profil @beatestengaard

-

Tid og sted

Workshoppen forgår lørdag den 10. juni fra kl. 16-20 i samarbejde med FOF Aarhus på Hans Hartvig Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus. Du skal blot møde op og medbringe dit gode humør.

Pris og tilmelding

Workshoppen er for unge med cøliaki i alderen 18-30 år. Prisen er 75,- for både medlemmer af DCF og for ikke-medlemmer.

Er du medlem, så tilmelder du dig på Din medlemside. Er du ikke medlem, så melder du dig til ved at skrive dit navn, postnummer, alder og kontakt-info til cmp@coeliaki.dk og betaler 75,- via Mobile Pay på dagen.

Deadline for tilmelding er fredag den 29. maj kl. 20. Ved afbud til arrangementer kan du få dit deltagergebyr refunderet indtil 14 dage før arrangementets afholdelse. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chipo Marisa Petersen på cmp@coeliaki.dk

Madworkshoppen er den del af projektet Ung med cøliaki.

Arrangement

Tidspunkt: 10-06-2023 16:00

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.