❮ Tilbage til Arrangementer

Informationsmøde om projekt Ung med cøliaki

Det er med stor glæde, at Dansk Cøliaki Forening i det kommende år kommer til at søsætte en hel række nye muligheder for netværk og gode glutenfrie oplevelser for unge med cøliaki. I den anledning inviterer vi til et online informationsmøde for alle, der gerne vil høre mere om de nye initiativer og de forskellige måder at involvere sig på. Se mere om projektet Ung med cøliaki.

På informationsmødet kan du bl.a.:

• Høre om tankerne bag projektet

• Høre om allerede planlagte aktiviteter for aldersgrupperne 14-17 år og 18-28 år

• Høre hvordan du selv kan være med til at skabe spændende aktiviteter og fælles gode oplevelser, samtidig med du får erfaring med projektkoordinering

• Byde ind med dine egne ideer til aktiviteter og tiltag 

Mødet forgår på Zoom torsdag d. 28. oktober kl. 19.00-20.30. Du tilmelder dig ved at skrive dit navn og alder til Christina Nellemann Sørensen på cns@coeliaki.dk. Herefter får du tilsendt et Zoom-link pr mail. 

 Har du spørgsmål eller vil gerne høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Lars Feldvoss på mail lfe@coeliaki.dk eller telefon 6029 9450. 

Vi glæder os til at se jer.   

Arrangement

Tidspunkt: 28-10-2021 19:00

Tilmelding

Læs hvordan du tilmelder dig i teksten ovenfor.