Børnecamps

Dansk Cøliaki Forening arrangerer hvert år en meget populær børnecamp for børn i aldersgruppen 10-14 år. På børnecampen kan børnene lege, spille, hygge sig og spise masser af god glutenfri mad.

Børnecampen er et frirum for børnene, hvor de har mulighed for at deltage i et glutenfrit fællesskab på lige fod med de andre børn.

På børnecampen deltager et antal frivillige voksne. Dansk Cøliaki Forening indhenter børneattest for alle voksne, der er i kontakt med børn.

Børnecampen i 2020 finder sted 5.-7. juni på Bøsøre Camping på Fyn.

Har dit barn særlige behov, er det vigtigt, at du oplyser om dette allerede ved tilmeldingen.

Du kan melde dit barn til børnecamp her.