Ny podcast: Dating med cøliaki

Dyk ned i dating-verdenen med cøliaki sammen med os i vores seneste podcastepisode.

Få inspiration til at date med cøliaki

I podcasten “Ung med cøliaki” sætter vi denne gang fokus på dating. Vi udforsker de udfordringer (og muligheder), der kan opstå, når du navigerer i datinglivet med cøliaki.

Alle aldre kan selvfølgelig lytte med.

To unge kvinder, Emilie og Anna Freja, deler ærligt ud af deres oplevelser med at navigere i datinglivet med cøliaki. Det er en samtale, som undersøger både, hvordan det kan påvirke dig at have, cøliaki når du dater, og hvordan du kan håndtere dating-situationer, hvor din glutenintolerance bliver udfordret.

Lyt med og få inspiration til at skabe nye relationer, uanset hvilke barrierer der måtte være i vejen.

Lyt med her eller via Apple podcastSpotify eller Google podcast.

Om podcasten

Ung med cøliaki er en podcast om hverdagslivet med cøliaki. I podcasten møder du forskellige unge mennesker, som deler ud af deres erfaringer og sammen undersøger forskellige emner relateret til ungdomslivet med cøliaki.

Podcastserien er primært lavet til dig, der måske selv er ung med cøliaki, eller bare godt kunne tænke dig et indblik i, hvordan det er at leve med cøliaki – men alle aldre kan selvfølgelig lytte med.

Podcasten er produceret af Dansk Cøliaki Forening med støtte fra TrygFonden.

Læs mere om podcasten her.