Skolemad på finansloven

Regeringen har i dag præsenteret finansloven for 2025, som blandt andet indeholder en national forsøgsordning om skolemad.

Regeringen har i dag præsenteret finansloven for 2025, som blandt andet indeholder en national forsøgsordning om skolemad til mere end 20.000 børn fra august 2025.

Foruden at sikre sund og nærende mad har skolemaden potentiale til at mindske social ulighed og styrke børnefællesskaber.

I Dansk Cøliaki Forening forventer vi naturligvis, at der bliver fundet en løsning, så børn med cøliaki også får mulighed for at deltage i madfællesskabet.

Dennis Nedergaard Larsen, direktør i Dansk Cøliaki Forening, udtaler:

”Vi har så mange fællesskaber i det her land, hvor mad spiller en central rolle. Derfor er det vigtigt, at intentioner om mindre ulighed og styrkede børnefællesskaber ikke ender med at ekskludere de børn, der er nødt til at leve 100% glutenfrit. Vi ser frem til at indgå i dialog med relevante parter om, hvordan vi sikrer, at flest muligt får mulighed for at indgå i skolemadsfællesskabet.”