Diagnosen cøliaki stilles af en læge ud fra en samlet vurdering af symptomer og resultaterne af blodprøver og biopsier.
Det er vigtigt at huske, at en forudsætning for at stille en diagnose er, at man spiser glutenholdigt. Hvis man er begyndt at undgå gluten, kan prøverne give et falsk resultat.
Hvis der er mistanke om cøliaki er første skridt at tage en blodprøve, som måler indholdet af IgA antistoffer mod enzymet transglutaminase 2 (TG) (eller bare transglutaminaseantistoffer). Et tydeligt forhøjet niveau af TG2 er ofte et tegn på cøliaki. Man kan dog godt have cøliaki, selvom blodprøven ikke viser et forhøjet niveau (for eksempel hvis man spiser glutenfrit).
Hvis blodprøven og andre symptomer taler for det, er næste skridt at tage en biopsi (vævsprøve) af tyndtarmen. Biopsien tages ved en gastroskopi, hvor lægen fører en tynd slange igennem munden helt ned til tyndtarmen, hvor prøverne tages.
Gastroskopi er ufarlig, men kan opleves som ubehagelig.
Vævsprøverne undersøges i et mikroskop, hvor lægen kan se, om tarmen er beskadiget og stille en diagnose.
Børn, der har vævstypen HLA-DQ2 eller HLA-DQ8 (som disponerer for cøliaki), tydelige symptomer og blodprøver, der to gange i træk viser forhøjet niveau af antistoffer, kan få diagnosen cøliaki, uden at det er nødvendigt at foretage en gastroskopi.
Mangler din læge viden om cøliaki?
Her finder du de officielle guidelines, der er skrevet af læger til læger. Dem kan du printe ud og tage med til din læge, hvis der er tvivl om, hvilke undersøgelser eller kontroller, du skal have.