Vil du være med?

Vi søger engagerede forældre

Vi leder allerede nu efter forældre, der har lyst til at være med til at forme de nye netværk og tage medansvar for, at dialogen og fællesskabet bliver så givende som muligt.

Som frivillig i et af familienetværkene kan du være med til at skabe et trygt og aktivt fællesskab. Det kan for eksempel handle om at facilitere samtaler i gruppen om forskellige temaer, hjælpe rådsøgende forældre med at finde andre i netværket, der har relevant erfaring, og arrangere lokale aktiviteter, hvor familier i samme område kan mødes.

Der vil også være mulighed for at afprøve nye ideer undervejs.

Har du lyst til at bidrage?

Hvis du gerne vil spille en rolle i udviklingen af de nye netværk og være med til at skabe et varmt og hjælpsomt fællesskab, vil vi meget gerne høre fra dig på Lfe@coeliaki.dk.

En del af noget større

Initiativet er en del af indsatsen Fælles om fremtidens frivillighed, hvor fem landsdækkende NGO’er sammen med konsulentbureauet Ingerfair arbejder for at udvikle nye og mere fleksible måder at engagere frivillige på, eksempelvis via netværksaktiviteter.

Ved siden af Dansk Cøliaki Forening deltager Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, SIND og Kirkens Korshær i indsatsen. Projektet er støttet af Spar Nord Fonden.