Rie Krum

Bor i Odense og har Mille på 16, der fik konstateret cøliaki i 2020.

Vi er en lille familie på to, der bor i Odense S; Mille på 16 år og mor, Rie, på 46 år. Mille har cøliaki – det blev opdaget ved et tilfælde under første coronabølge i 2020.

For vores vedkommende betød corona-tiden en rolig tilvænning til den glutenfri verden. Ingen madpakker, der skulle nytænkes, ingen store familiefester – og alligevel var det overvældende. Men jeg har altid bagt og lavet det meste af vores mad så meget fra bunden som muligt, så for mig var det bare om at komme i gang med at eksperimentere med det glutenfri.

Samtidig havde jeg en kollega, der havde fået konstateret cøliaki et år tidligere, og hun var en stor støtte, både mentalt og praktisk. Hendes erfaring var guld værd for os, og nu står jeg selv med en masse erfaring, som jeg hjertens gerne deler ud af.

Da jeg laver meget mad og bager stort set alt vores brød selv, har jeg selvfølgelig en god viden på det område. Derudover kan du/I spørge mig om alt fra de daglige udfordringer, både på det praktiske og psykiske plan, til kommunikation med skole og familie, når man pludselig står i en ny hverdag som få eller ingen har kendskab til.

Få en samtale