Få psykologens råd
En cøliakidiagnose handler ikke kun om kost og glutenfri mad. For mange familier betyder den også nye følelser, bekymringer og praktiske hensyn i hverdagen. Både børn, forældre og søskende kan blive påvirket, og det er helt normalt, at det tager tid at finde sig til rette i den nye situation.
I disse to film fortæller psykolog Kristján Grímsson om de mentale og sociale aspekter af livet med cøliaki.
Når cøliaki bliver en del af familien
Den første tid efter en diagnose kan være overvældende. Der er meget nyt at forholde sig til, og både børn og voksne kan reagere med bekymring, frustration eller usikkerhed. I denne film sætter Kristján Grímsson ord på de forandringer, som mange familier oplever, og hvordan man kan skabe ro i en ny hverdag.
Mødet med omverdenen
Cøliaki fylder ikke kun derhjemme, men også i mødet med skole, venner og andre sociale fællesskaber. I denne film fortæller psykolog Kristján Grímsson om at forklare sygdommen til andre, støtte barnets selvstændighed og finde tryghed i hverdagen.
Se flere film
Når man står midt i en udredning, eller er ny med cøliaki, kan man let blive overvældet over mængden af information. Derfor har vi her samlet den vigtigste viden til dig i 12 små film.