❮ Tilbage til Arrangementer

Glutenfrit Madfællesskab Aarhus

Glutenfrit Madfællesskab Aarhus mødes for første gang til fælles madlavning og spisning søndag d. 26. september fra kl. 14-19 ved Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus (med forbehold for mindre ændringer af tidspunktet).

Et dejligt glutenfrit frirum, hvor der er god tid til at hygge sig, møde nye fra lokalområdet og uformel sparring og erfaringsudveksling om en glutenfri hverdag. 

Alle er velkomne!

Vi er fælles om at forberede maden, gøre klar til middagen, oprydning mm. Og i det hele taget er vi sammen om at skabe en hyggelig eftermiddag. 

Den frivillige arrangør-gruppe står for at planlægge maddagen. Mere info følger senere. 

Vi håber at se mange af jer til en hyggelig glutenfri eftermiddag.

Du tilmelder dig ved at skrive en e-mail med dit navn og antal voksne og børn, du/I ønsker at deltage samt børnenes alder til: GMFaarhus@coeliaki.dk inden d. 17. september 2021.

Betal samtidig med tilmeldingen på MobilePay: 38295 – skriv ‘GMF Aarhus’ i overførelsen. Har du ikke mulighed for at betale med MobilePay, kan der betales med kontanter på dagen.

Det koster: 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn (under 15 år) at deltage på maddagen.

OBS: Pga. corona-retningslinjer er der et begrænset antal pladser på maddagen. Vi holder øje med udviklingen i corona-situationen og følger de regler og retningslinjer, der bliver meldt ud på området.

Læs mere om Glutenfrit Madfællesskab her.

Eventuelle spørgsmål bedes henvendes til Chipo Marisa Petersen på +45 44119807 eller cmp@coeliaki.dk.

Arrangement

Tidspunkt: 26-09-2021 14:00

Tilmelding

Læs hvordan du tilmelder dig i teksten ovenfor.