Medlemstilbud til dig, der er ny med cøliaki, eller har et barn, der er blevet diagnosticeret inden for det seneste år.
En cøliakidiagnose kan være en stor omstilling, både for den, der får diagnosen, og for familien omkring. Hverdagen ændrer sig, og det kan også påvirke trivsel, tanker, følelser og sociale relationer. På webinaret får du viden om almindelige psykologiske reaktioner og inspiration til, hvordan du kan håndtere nogle af de udfordringer, der kan følge med.
Du møder psykolog Kristján Grímsson, som starter med et oplæg på en times tid, og bagefter er der masser af mulighed for at stille spørgsmål.
Bemærk: Du har også mulighed for at stille et spørgsmål samtidig med, at du melder dig til kurset. Spørgsmålene bliver videreformidlet anonymt til Kristján Grímsson, som så vidt muligt tilpasser sit oplæg til spørgsmålene.
Det er gratis at deltage. Hvis du vil med, men endnu ikke er medlem, kan du melde dig ind her.
Kurset finder sted tirsdag den 6. oktober 2026 kl. 19 – ca. 20.30. Du modtager et link kort før kurset.
Arrangement
Tidspunkt: 06-10-2026 19:00