❮ Tilbage til Arrangementer

Besøg Samsø Brød - med kaffe og kage på Madsnedkeriet

Er du også glad for Samsø Brød? Så kom med Glutenfrit Madfællesskab på denne tur til Samsø, hvor vi både vil besøge bageriet, spise frokost sammen og bagefter få kaffe og kage på Samsø Madsnedkeri.

Besøget på Samsø Brød foregår kl. 11-13. Her vil indehaver Lars Ejbye Mikkelsen fortælle historien bag Samsø Brød, om tilgangen til glutenfri bagning og om bageriets forskellige brød og melblandinger.

Vi vil få serveret friskbagt brød med pålæg, og alle deltagere får en goodiebag samt 10% rabat ved af køb af produkter.

Efterfølgende er der kaffe og kage hos Samsø Madsnedkeri, der ligger inden for gåafstand, indtil kl. ca. 15.

Undervejs vil der være rig lejlighed til at nyde den skønne natur på samsø og få snakket med andre flinke mennesker med cøliaki inde på livet.

-

Arrangementet finder sted lørdag d. 12. september kl. 11-15 hos Samsø Brød, Onsbjerg Hovedgade 15, 8305 Samsø, og Samsø Madsnedkeri, Tingvej 13, 8305 Samsø.

Om transporten:

Man kan enten selv finde vej til Samsø og mødes med resten af deltagerne ved Samsø Brød kl. 11. Se færgeafgange nedenfor.

Eller man har mulighed for at få en plads i en af arrangørernes biler og følges med dem frem og tilbage. Der vil være mulighed for at blive samlet op enten i Århus eller i Odder.

Både børn og voksne er velkomne. Prisen for medlemmer er 75 kr., hvis man selv sørger for transport, og 200 kr, hvis man ønsker at køre med i en bil. Prisen for ledsagere, der ikke er medlem, er 150 kr. uden og 350 kr. med transport.

-

Færgeafgange ud:

Århus til Sælvig:

Kl. 9 - ankomst ca. kl. 10.00

Hou til Sælvig:

Kl. 9.30 - ankomst ca. 10.30

Færgeafgange hjem:

Sælvig til Århus:

Kl. 15.15 ankomst ca. 16.15

Kl. 17.45 ankomst ca. 18.45

Sælvig til Hou:

kl. 15.45 ankomst ca. 16.45

kl. 18.15 ankomst ca. 19.15

-

Se mere om Glutenfrit Madfællesskab.

-

OBS: Vidste du, at hele din husstand kan blive familiemedlemmer af DCF og dermed deltage til medlemspris. Se her, hvordan du gør.

Arrangement

Tidspunkt: 12-09-2026 11:00

Tilmelding

Tilmeld dig