Tag med på en hyggelig og aktiv tur til GoMonkey Park Gladsaxe! 🌳
Vi besøger udendørsparken Forest, hvor børn og unge kan udfordre sig selv i trætoppene, mens vi forældre får mulighed for at slappe af, nyde en kop kaffe og udveksle erfaringer om livet med cøliaki.
Der er baner i alle sværhedsgrader, så alle kan være med. Børn i alle aldre er velkomne, dog er turen målrettet børn og unge i alderen 8 - 16 år.
OBS: Børn under 11 år skal have en voksen med (fra jorden). Hvis I har mindre børn med, anbefaler vi derfor, at I kommer to voksne – én til at følge barnet rundt og én til at deltage i voksensnakken og erfaringsudvekslingen.
-
Medlemsprisen er 75 kr. for børn eller voksne, der skal klatre med, mens klatrere, der ikke er medlem, koster 150 kr. Det er gratis for ikke-klatrende forældre at være med. Prisen inkluderer:
- 3 timers klatring
- Professionel instruktion
- Lån af klatreudstyr
- Slush-ice til alle klatrere
- Medbragte glutenfrie snacks til alle
-
Arrangementet finder sted lørdag d. 20. juni kl. 10-13 i GoMonkey Klatrepark, Gladsaxevej 206, 2860 Søborg. Vi mødes indgangen kl. 10.
Det bliver en dag med både aktivitet, fællesskab og hyggelige stunder – vi håber, I vil med!
OBS: Vidste du, at hele din husstand kan blive familiemedlemmer af DCF og dermed deltage til medlemspris. Se her, hvordan du gør.
Arrangement
Tidspunkt: 20-06-2026 10:00