Tag med DCF Vestsjælland på ø-tur, når vi sammen fejrer den internationale cøliakidag d. 16. maj.
Vi tager færgen fra Holbæk Havn til Orø, og går ca. 1,5 km hen til Kulturbeholderen. Her vil lokalhistoriker Ole Nielsen give os et indblik i Orøs mange spændende fortællinger.
Vi skal opleve panoramaudsigten over Orø og sammen nyde en glutenfri sandwich på café Lunchbox, før vi igen tager færgen tilbage til Holbæk Havn.
Man skal regne med at gå cirka 5 km i løbet af dagen. Medbring tøj efter vejret, samt gode ”vandresko”.
Program:
Kl. 9.45: Vi mødes ved færgen i Holbæk Havn
Kl. 11.00-12.30: Gåtur til Kulturbeholderen, med fortælling af guide om ø-livet. Herefter mulighed for mindre gåtur på øen på egen hånd, eller samlet.
Kl. 12.30-13.15 : Frokostsandwich ved Lunchbox, inkl. drikkevare. Man vælger hvilken sandwich ved tilmelding.
Kl. 13.45: Tilbage i Orø havn
Kl. 14.25: Tilbage i Holbæk Havn
-
Glæd dig til en dag, hvor du både kan møde andre med cøliaki, nyde en god glutenfri frokost og få nye oplevelser.
Alle medlemmer og ledsagere er meget velkomne. Prisen for medlemmer er 75 kr. for voksne og 40 kr før børn. Ledsagere, der ikke er medlem, kan deltage til en pris af 125 kr. for voksne og 75. kr., for børn.
OBS: Vidste du, at hele din husstand kan blive familiemedlemmer af DCF og dermed deltage til medlemspris. Se her, hvordan du gør.
Arrangement
Tidspunkt: 16-05-2026 09:45