❮ Tilbage til Arrangementer

Webinar med psykolog Charlotte Jensen: Når cøliaki påvirker hele familien

Når et barn eller flere børn i familien har cøliaki, kan det påvirke hele familien. Ikke kun i forhold til mad og planlægning, men også i forhold til mental trivsel, relationer og dynamikker.

På webinaret sætter vi fokus på, hvordan man som familie kan håndtere de situationer, hvor cøliaki fylder mest, både hjemme og i mødet med omverdenen. Mange forældre oplever især udfordringer i relationer uden for familien, f.eks. i skolen, i fritidslivet, hos venner, blandt venners forældre og i den bredere familie. Her kan det blive nødvendigt igen og igen at forklare, at glutenfri kost ikke er et valg, men en behandling, og at det skal være 100 procent glutenfrit.

Du får inspiration og redskaber til at tackle de situationer, der kan opstå, når familien skal navigere i en hverdag med cøliaki og i mødet med omverdenen. Det vil være muligt at stille skriftlige spørgsmål undervejs, og vi besvarer så mange som muligt.

Aftenens oplæg holdes af Charlotte Jensen, privatpraktiserende klinisk psykolog i Højbjerg, som gennem de seneste 20 år har haft særligt fokus på kronisk og alvorlig sygdom hos børn og voksne. Charlotte underviser ofte for patientforeninger og er forfatter til bogen Det kronisk syge barn og livet i familien.

Webinaret indledes kort med en introduktion til foreningens aktuelle familieindsats og nye online familieunivers. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Link udsendes få dage før.

Hvis du ikke er medlem af foreningen kan du tilmelde dig her.

Ved tilmelding bliver du samtidig tilmeldt foreningens månedlige Forældrebrev, hvor du får viden, støtte og overblik i en hverdag, hvor mange spørgsmål kan fylde. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Arrangement

Tidspunkt: 26-02-2026 18:30

Tilmelding

Tilmeld dig