Glutenfrit Madfællesskab Odense inviterer til dette frokostarrangement, hvor vi får besøg af psykolog Julie Drotner Mouritsen.
Temaet er mental sundhed, når man er ramt af en kronisk sygdom. Julie vil indledningsvis give et oplæg og redskaber til, hvordan man tackler en usynlig sygdom, som cøliaki, herunder betydningen af tanker og accept.
Herefter vil der være plads til spørgsmål og dialog, og der vil være mulighed for erfaringsudveksling og sparring om egne problematikker i forhold til livet med cøliaki.
Vi mødes til fælles frokost kl. 11.30. Vi har bestilt glutenfrie sandwich fra specialbutikken Osteporten i Årslev. Kl 12.30 starter oplæg og dialog med Julie Drotner Mouritsen.
-
Arrangementet foregår lørdag d. 21. februar kl 11.30-14 i kulturcentret Polymeren i Årslev tæt ved Odense - Stationsvej 69, 5792 Årslev. Port1 (receptionen).
Arrangementet er kun for voksne. Prisen for medlemmer er 75 kr., mens ledsagere, der ikke er medlem, er velkomne til en pris af 125 kr.
Se mere om Glutenfrit Madfællesskab.
Arrangement
Tidspunkt: 21-02-2026 11:30