Medlemmer i Nordjylland inviteres til dette hyggelige og forhåbentlig lærerige arrangement d. 9. oktober på Café Spiret i Aalborg.
Vi har to ting på programmet:
Sociolog Elisabeth Andersen vil afholde en workshop om de sociale udfordringer ved at leve med cøliakiOg så skal vi bagefter nyde en dejlig omgang glutenfri tapasElisabeth Andersen er sociolog og har flere gange tidligere med stor succes afholdt workshops i Dansk Cøliaki Forening. Om workshoppen skriver hun:
"At have cøliaki medfører ofte diffuse sociale udfordringer, som kan få betydning for ens identitet og oplevelse af at være en del af fællesskabet. På denne aften vil vi være sammen om at identificere sociale udfordringer og finde metoder til at håndtere dem. Og bagefter vil vi spise noget god mad sammen og snakke videre om det sociale liv med cøliaki."
Program:
17:00 – 18.30: Oplæg og drøftelse v/Elisabeth Andersen
18:30 – 20:00: Tapas
Arrangementet foregår torsdag d. 9. oktober kl. 17-20 på Café Spiret, Boulevarden 24, 9000 Aalborg.
Arrangementet er for voksne. Prisen er 75 kr. for medlemmer og 125 kr. for deltagere der ikke er medlem.
Arrangement
Tidspunkt: 09-10-2025 17:00