Tag med lokalgruppen Vestsjælland på ø-tur d. 24. august - turen går til Orø, der ligger midt i Isefjorden tæt ved Holbæk.
Vi tager cyklerne med på færgen (eller lejer cykler på øen) og skal nyde det rolige ø-liv for en dag.
Man kan deltage på to måder:
Mulighed 1: For de mest cykelglade har vi arrangeret en cykeltur til Kulturbeholderen med en guide, der undervejs vil fortælle om livet og historien på øen. Herefter cykeltur rundt på øen i en lille times tid.
Mulighed 2: For småbørnsfamilier eller andre, der holder af dyr, er der i stedet mulighed for en familietur på egen hånd til Dyreparken (ca. 4 km hver vej).
Til sidst mødes vi alle til fælles frokost ved caféen Lunchbox, der vil sørge for en glutenfri sandwich til os - vælg mellem Kylling, Veggie, Tun eller Laks ved tilmelding.
Herefter følges vi tilbage til Orø havn, hvor der er mulighed for at købe is eller kaffe i Provianten, imens vi venter på færgen.
-
Program:
Kl. 9.45: Mødetid ved Orø-Færgen i Holbæk havn (eller ved Hammer Bakke kl. 10.00, hvis du foretrækker det)
Kl. 11.00-13.00:
Mulighed 1: Guidet cykeltur
Mulighed 2: Besøg i Dyrepark
Kl. 13.00: Fælles frokost hos LunchBox
Kl. 14.30: Tilbage i Orø Havn
kl. 15.10 – 15.45: Retur til Holbæk Havn
kl. 15.30 – 15.40: Retur til Hammer Bakke
-
Praktisk:
Medlemmer og ledsagere i alle aldre er meget velkomne. Prisen er:
For guidet cykeltur: 75 kr. for voksne voksne medlemmer og 40 kr før børn, der er medlem, mens ikke-medlemmer (børn og voksne) koster 125 kr.
For besøg i dyrepark: 100 kr. for voksne voksne medlemmer og 50 kr før børn, der er medlem, mens ikke-medlemmer (børn og voksne) koster 150 kr.
Tilmelding sker her på siden senest 10. august og meget gerne før. Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til skrive til vests@coeliaki.dk.
Har man ikke mulighed for at tage egne cykler med, kan disse lejes på øen. Du giver besked ved tilmelding og vi reserverer cyklerne på forhånd, så de står klar på Orø ved ankomst.
OBS: Vidste du, at hele din husstand kan blive familiemedlemmer af DCF og dermed deltage til medlemspris. Se her, hvordan du gør.
Arrangement
Tidspunkt: 24-08-2025 09:45