Er du aktiv i en af vores lokalafdelinger, i Glutenfrit Madfællesskab, på én af vores camps eller i en anden aktivitet? Så er det måske noget for dig at være med på landsseminar for frivillige.
På landsseminaret kan du møde engagerede frivillige fra andre dele af landet og fra andre aktiviteter, udveksle erfaringer og få ny inspiration til dit arbejde i Dansk Cøliaki Forening.
Det kommende landsseminar finder sted d. 2-3. februar på Brogaarden i Middelfart og hovedtemaet er denne gang:
Ambassadørskab - hvordan skaber vi nye muligheder for at medlemmer kan arbejde for cøliaki-sagen
-
På programmet er ikke helt på plads endnu, men kommer bl.a. til at bestå af:
- Oplæg ved Louise Hjerting Nielsen om DCFs "Diagnosticeringsprojekt" og de tanker om ambassadørskab, der indgår i projektet
- Fælles vision- og idéudvikling: Hvordan skal man i fremtiden kunne bidrage aktivt til at fremme diagnosticering og andre dele af cøliaki-sagen?
- Aktivitetsworkshop
- Mulighed for at drøfte aktuelle udfordringer og idéer med andre frivillige og medarbejdere fra DCFs sekretariat
- God tid til samtale og uformel erfaringsudveksling
- Tre lækre glutenfri måltider i Brogaardens restaurant
-
Praktisk info:
Tid: Fredag 2/2 kl. 18.00 til lørdag 3/2 kl. 17.00
Sted: Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart
Det er gratis at deltage – transportudgifter refunderes også.
Tilmelding: Skriv til lfe@coeliaki.dk hurtigst muligt og senest d. 15. januar. Begrænset antal pladser.
OBS: Der er i udgangspunktet maks 3 pladser til hver lokalgruppe, så koordiner evt internt i gruppen, hvem der skal have en plads.
Arrangement
Tidspunkt: 02-02-2024 18:00
Tilmelding
Læs hvordan du tilmelder dig i teksten ovenfor.