❮ Tilbage til Arrangementer

Foredrag og kagesmagning med Hannah Grant (København)

Kom til en aften med TV kokken Hannah Grant som blandt andet fortæller gode historier fra cykelsportens verden. Vi dykker ned i, hvad der skal til for at præstere på top niveau og i en travl hverdag, og hvordan man let får maden uden gluten til at være lækker og spændende.

Og så vil der være glutenfri kagesmagning fra Hannahs glutenfri kagebog The Cake Cookbook, og vi får selvfølgelig en kop kaffe eller to til.

Det bliver en sjov og hyggelig aften for voksne og større børn - specielt dem der elsker kage og cykelsport. 

Der bliver også mulighed for at få fingre i den helt nye og meget glutenfri-venlige The NEW Grand Tour Cookbook 2 og selvfølgelig også The Cake Cookbook - og Hannah skriver gerne en hilsen i bøgerne.

 

Om Hannah Grant:

Hannah Grant er kok og har arbejdet på nogle af verdens bedste restauranter blandt andet Noma og The Fat Duck. Hun har også været kok i 5 år for Bjarne Riis' cykelhold hvor hun hvert år fulgte holdet i tykt og tyndt til de fleste løb og alle Grand tours (Giro d’Italia , Tour de France og Vuelta España) 

Hannah har været opskriftudvikler for Årstiderne, været kok på en kiteboarding ekspedition og sejlet tværs over Stillehavet. Hun har lavet mad til Dakar Rally og besteget Kilimanjaro i regnsæsonen med cykelholdet og har udgivet snart 4 kogebøger på 5 sprog, og så har hun lavet en Emmy vindende TV serie på Amazon Prime, der hedder EAT RACE WIN.

-

Pris og tilmelding:

Arrangementet finder sted onsdag d. 7. juni kl. 19-21 i Caféen ved KB Tennishal, Pile Alle 14, Frederiksberg.

Arrangementet er for voksne og for børn over 13. Prisen er kun 75 kr. for medlemmer af DCF. For ledsagere, der ikke er medlem, er prisen 125 kr.

Tilmelding sker her på siden senest 1/6. Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Hanne Kirstein på hannekirstein@gmail.com.

Arrangement

Tidspunkt: 07-06-2023 19:00

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.