❮ Tilbage til Arrangementer

Familiecamp 2023

Familiecamp er en hyggelig weekend for børn i alle aldre og deres forældre. Det er en weekend for jer, som gerne vil tilbringe tid sammen som familie, sammen med andre familier med cøliaki i afslappende og naturskønne omgivelser. På campen er der fokus på gode oplevelser, glutenfri mad og hyggelige stunder omkring bålet m.m. Der er god tid til leg og spil blandt børnene, og de voksne har samtidig mulighed for at dele erfaringer, tips og tricks om den glutenfrie hverdag. 

-

Som en særlig del af årets Familiecamp-program, vil der både være:

-> Oplæg om Børns næringsbehov og spisevaner - selvfølgelig med fokus på cøliaki. Oplægget holdes af autoriseret Klinisk Diætist, Rikke Ryberg, som er rådgiver i Dansk Cøliaki Forening og har sin egen virksomhed indenfor kostvejledning og coaching. Hun er desuden vane -og overspisningscoach, med en stor interesse for cøliaki, sundhedspsykologi og børns spisning. Rikke er bosat i Silkeborg med sin mand og to drenge, og er den eneste i familien med diagnosticeret cøliaki.

-> Madworkshop for hele familien af Anelise Dahlstrøm Severinsen - Du har måske set Anelises sprudlendende humør under bagedysten både i 2021 og igen i 2022, hvor hun vandt den Store Veganske Bagedyst med en glutenfri (og vegansk) kage.

Anelise har kastede sig i det glutenfrie køkken da begge hendes børn blev diagnosticeret med cøliaki. Fast besluttet på at skulle give sine børn det lækre og saftige bagværk som de kendte fra før, begyndte Anelise at udforske den nye verden helt uden gluten og er lykkedes (med en del udfordringer undervejs) at kreere bagværk, der hverken smager eller ser ud til ikke at indeholde gluten. I dag er Anelise kogebogsforfatter, opskriftudvikler og influencer indenfor det glutenfrie køkken. 

-

Familiecamp arrangeres af en gruppe frivillige, der også selv deltager på campen med deres familier. Alle deltagere på campen er fælles om at sørge for, det bliver en god weekend og deler de praktiske opgaver såsom, madlavningen, opvask, oprydning mm. Alle måltider er naturligvis glutenfrie.

-

I år finder Familiecamp sted i en stor spejderhytte ved Vork Bakker nær Vejle d. 29. september kl. 17.00 - d. 1. oktober kl. 13.00 (med forbehold for mindre ændringer i programmet). Adressen er Vork Bakker 12, 7100 Vejle. 

Prisen for deltagelse er 400 kr. for børn op til 12 år 200 kr. Meld dig og din familie til på siden her. 

Har du spørgsmål vedrørende Familiecamp, er du velkommen til at kontakte Chipo Marisa Petersen på cmp@coeliaki.dk eller +45 44 11 98 07. 

Arrangement

Tidspunkt: 29-09-2023 17:00

Tilmelding

Arrangementet er udsolgt. Skriv dig på venteliste