❮ Tilbage til Arrangementer

Ung med cøliaki i København - Glutenfri frokost mm. på Bakken/Dyrehaven

UMC København inviterer søndag d. 4. september alle unge i aldersgruppen 18-30 til en hyggelig frokost med glutenfri burgere på restauranten I LÆ Burger på Dyrehavsbakken.

Få en hyggelig dag i godt selskab med andre unge, hvor du kan dele erfaringer og råd om livet som ung med cøliaki, udvikle ideer til fremtidige arrangementer eller andre spændende emner som dagen byder på. Alt imens der nydes noget god mad og bagefter en tur i Dyrehaven eller Bakken.

Arrangementet foregår på restauranten: ILÆ Burger, Dyrehavsbakken 90, 2930 Klampenborg. Vi mødes ved indgangen til Bakken, hvor cirkusrevyen ligger kl. 11.00.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på: UMCKbh@coeliaki.dk. Vi kan også aftale, at en fra Kbh-gruppen ringer dig op, så du kan høre mere.

 

Pris og tilmelding

Det koster kun 50 kr. at deltage og prisen dækker: Glutenfri Burger, tilbehør, dip og en soft drink på I LÆ Burger.

Du melder dig til ved at skrive dit navn, alder og kontaktinfo til: UMCKbh@coeliaki.dk. Samt overføre 50 kr. på MobilePay: 38295 – skriv ‘navn + UMC Kbh’ i overførslen. Tilmeldingsfristen er d. 31/8-22 kl. 18.

Se mere om projektet Ung med cøliaki.

 

 

Arrangement

Tidspunkt: 04-09-2022 11:00

Tilmelding

Læs hvordan du tilmelder dig i teksten ovenfor.