❮ Tilbage til Arrangementer

3-dages bageskole i København

Som en helt ny mulighed kan du nu komme på bageskole over tre hverdagsaftener.

 

Bageskolen finder sted på Skt Petri Skole i det centrale København på følgende tre datoer:

Tirsdag d. 22/2 kl. 17-20.30

Tirsdag d. 1/3 kl. 17-20.30

Tirsdag d. 8/3 kl. 17-20.30

Tilmelding gælder det samlede forløb og man forventes at deltage alle tre dage.

På bageskolen arbejder vi med forskellige glutenfri ingredienser, bager og smager, samtidig med at der er mulighed for at udveksle erfaringer og tips fra den glutenfri hverdag. Vi bruger mange forskellige ingredienser og taler om, hvilke egenskaber de har, og hvordan glutenfrit bagværk lykkes. Deltagerne får en fornemmelse for, hvordan ingredienserne virker, og hvordan bageprocesserne er.

Der bages både groft brød, lyse boller og kager, simple opskrifter med få ingredienser og mere avancerede med flere ingredienser. Der er plads til både børn og ældre, til helt nye glutenfri bagere og til dem, der har været i gang i flere år. Undervejs er der god lejlighed til at tale med de andre deltagere.

Prisen for det samlede forløb er for medlemmer 500 kr (børn 300 kr) og for ikke-medlemmer 1200 kr.  Et let aftensmåltid (delvist selvbagt) er inkluderet i prisen. Tilmelding for medlemmer og pårørende sker her på siden. Er du ikke medlem af DCF, melder du dig til ved at skrive en mail til post@coeliaki.dk.

Der er plads til 16 deltagere. Underviser på bageskolen er Lukas Brink.

Arrangement

Tidspunkt: 22-02-2022 17:00

Tilmelding

Få ledige pladser!

Tilmeld dig