❮ Tilbage til Arrangementer

Flødebollekursus hos Social Foodies i Vedbæk

Kom og lav dine egne flødeboller – uden gluten. Bunden laves i marcipan.

 

I to udvalgte Social Foodies butikker, i København og i Vedbæk, kan man prøve at lave sine helt egne flødeboller. I Vedbæk foregår det d. 29. januar kl. 11-12.30 i butikken på Vedbæk Strandvej 391, 2950 Vedbæk.

Her er skum, bunde af marcipan, chokolade og alt andet forarbejde klar på forhånd, så det eneste man skal bekymre sig om er at forme sine helt egne mesterværker og derefter dyppe dem i lækker bæredygtig chokolade.

Undervejs bliver der serveret alt den chokolade hjertet begærer, og når man forlader butikken får man sine egne 10 håndlavede flødeboller med hjem i en fin æske.

Vi har mulighed for at invitere medlemmer af DCF til en pris på kun 100 kr, også for børn. Normalprisen er 350 kr. Max et barn pr voksen.

Man kan også tage én med, som ikke er medlem af DCF, for ikke-medlemmer er prisen 150 kr..

Tilmelding sker her på siden senest den 13/1 2022. Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Hanne på  kbh@coeliaki.dk.

Arrangement

Tidspunkt: 29-01-2022 11:00

Tilmelding

Arrangementet er udsolgt.