❮ Tilbage til Arrangementer

Ungecamp for 14-17-årige

Som en del af projektet Ung med cøliaki afholder vi d. 13-15. maj Ungecamp for unge i alderen 14-17 år. På ungecampen samles teeenagere fra hele landet til nogle hyggelige dage med fokus på socialt samvær og sjove aktiviteter.

Deltagerne får mulighed for at møde jævnaldrende, der ligesom dem lever med cøliaki, og udvikle et fællesskab i rammer, hvor de ikke skal bekymre sig om maden.

Campen bliver afholdt på Aktivitetscenteret på Houens Odde, som er omgivet af bøgeskov og ligger tæt på stranden. På programmet er der bl.a. trætopsklatring (for dem der vil prøve grænser af med det), krea-værksted, bålhygge og meget mere. 

Ungecampen arrangeres af en gruppe unge frivillige i aldersgruppen 18-30 år, der selv har cøliaki og gerne deler af deres erfaringer med at være teenager med cøliaki.

Tid, sted og tilmelding

Ungecampen finder sted d. 13-15. maj (Bededagsferien) på Houens Odde Kursus- og Oplevelsescenter, der ligger på adressen: Houens Odde 18, 6000 Kolding . Forventet ankomst 13/5 kl. 13 og forventet afrejse 15/5 kl. 13.

Både medlemmer af DCF og ikke-medlemmer kan deltage. Pris for hele campen med overnatning og mad er 300 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke-medlemmer.

Er du medlem, så meld dig til her på siden. Er du ikke medlem, så meld dig til ved at skrive til cmp@coeliaki.dk.

Se mere om projektet Ung med cøliaki.

 

Arrangement

Tidspunkt: 13-05-2022 13:00

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.